... med kærlighed

Bagt er skabt af kærlighed til det gode brød og dejlige kager.

Vi gør vores bedste for at leve op til vores egne høje krav og vores kunders forventninger.

Brød fra Bagt er kold- og langtidshævet og vi bruger vores egen surdej, der giver den karakteristiske sprøde skorpe og dybe smag.

Langtidshævede brød fra Bagt er altid friske og lækre, og vi bager nat og dag for at sikre, at vi altid har friskt brød til vores kunder.

Bagt rugbrød er lavet af specielt udvalgte kerner, som står i blød i 12 timer inden de anvendes til at skabe den ideelle rugbrødsdej, som herefter langtidshæver under køl og med høj luftfugtighed. Herefter kan vi tilbyde det lækreste rugbrød, som er friskt i flere dage.



Og så er der vores kager...

Vi indrømmer gerne, at vi elsker kager, og vi har stor respekt for de stolte franske konditor traditioner.

Hos Bagt får du derfor traditionelle danske og franske kager, alle med et Bagt særpræg, fordi vi holder af at overraske og forkæle vores kunder.

Foto: JaJaMedia.com