top of page
BAGT_372_SMALL.jpg

Vores historie

Franskinspireret boulangerie

Der er sket meget, siden det selvklæbende "til salg"-skilt blev fjernet fra bageriets vindue i Hornbæk i marts 2011 . Der er blevet købt, solgt, udvidet, bygget og revet ned - og der er blevet æltet, formet, smagt og bagt.

Alt sammen for at føre en drøm om et fransk bageri med danske rødder ud i livet.

 ❤

Vores signatur-brød er det gode, lyse moffebrød, som vi bager efter fransk metode med surdej, masser af vand og langtidshævning. Det giver et godt brød med et blødt indre, der står i kontrast til en skorpe, der er så sprød, at man kan høre den. Udtrykket er enkelt og rustikt - og man får mel på fingrene, når man går hjem fra Bagt med sit brød.

"Jeg tænker tit på, at et brød er noget af det allermest basale og fundamentale i vores kost. Men derfor behøver det ikke at være kedeligt. Et brød kan også være det eneste, du husker fra et besøg på en fin restaurant. En sprød skorpe eller brødets svampede midte fuld af store huller kan gøre brødet til noget mindeværdigt. Et ordentligt brød er en oplevelse, og det er dét, jeg gerne vil give gæsterne hos Bagt.

" Hans Schepelern"

Bagt har siden 2011 udviklet sig til 5 succesfulde butikker placeret i Nordsjælland og København. Visionerne er store, men missionen vil altid være den samme - At skabe bagværk af kvalitet med inspiration fra Frankrig.

Om Bagt: About Us
bottom of page